Snart er det jul.

For 25 år siden 12.december 1989 afgik dette tog fra Luleå, 

 

toget var 3602 med Rc4 1199 i stedet for en X10 og det var på vej til Kiruna.

Med dette billede vil jeg gerne ønske bloglæserne en glædelig jul.

Der scannes

Vi flyttede altså til det nordligste Sverige i 1977, og sne var der, se blot hvad der skete da hustruen uforvarende "afsporede" dvs stod af skiene:

Jernbanefotografer har ofte dokumentationsfotograferingen som mål.

Og på DJK's udflugter blev der hujet og råbt hvis man kom i vejen.

Erik V. Pedersen har skrevet følgende på sin hjemmeside:

"De, der kender mig -godt- ved, at jeg sjældent tager billeder med mennesker.  Ofte er jeg blevet spurgt om netop det:
"Hvorfor tager du aldrig billeder med mennesker på  ???". 
En slags svar ser man nedenfor.

Foto Erik V. Pedersen med tilladelse.

For mig var det ved at gå på samme måde da jeg ville tage et billede med lidt liv.

 Jeg stillede mig an for at tage et billede af togføreren når han lige havde lukket døren,

timingen var perfekt - hvis han altså ikke lige var snublet,

 og jeg fik et efterfølgende meget surt blik !!

Jeg har nu ikke holdt mig tilbage og her er et af dem jeg selv synes blev godt.

Stirling i Scotland august 1973.

Jeg kunne fristes til at skrive: bloggen er lukket på grund af scanning.

Mine billeder som har ligget således forvaret er ved at komme ud på 

nogle jernbanefora. Må jeg anbefale:

 http://www.jernbanen.dk/forum2/
og
 http://www.rundremisen.dk/forum/

Læsning og uploadning af billeder har givet stødet til at jeg nu systematisk scanner alle mine sort-hvide kopier, samtidig  får dem jeg gennemgået og dateret,
 efter en 3 måneder lang indsats blev alle billeder forsynet med nummer  i 1982
og  i 1983 begyndte jeg med kontaktkopier og fotodagbog.

Så hvis der ikke kommer så mange indlæg på bloggen er det fordi scanneren kører flittigt.

Jernbanefotografering.

Da jeg for mange år siden blev medlem i Dansk Jernbaneklub modtog jeg tidsskriftet Jernbanen og fik ny information om de danske jernbaner, dels tog jeg med på udflugter.

Jeg opdagede på disse udflugter at det var vigtigt at fotografere og at det ikke var nok med mit Kodak instamatic.  Det var tungere grej der var på banen.
 Jeg sugede til mig når vi var på udflugt, mange havde jo billeder med for at vise.
 En af dem var Gunnar W Christensen, han havde sine billeder pænt ordnet i plastlommer.
Jeg ordnede senere mine billeder i plastlommer.
Gunnar har en hjemmeside hvor han har sat mange af de billeder fra den tid som jeg ikke fik taget.

Besøg gerne:    http://www.tog-billeder.dk/ 

Mit instamatic tog dog enkelte gode billeder, her motorføreren fra TFJ M2 marts 1969.

og jeg fik lært at fremkalde film the hard way: learning by failing!

En avisrute muliggjorde et kamerakøb et Canon QL25, og med det lærte jeg mere om fotograferingens mysterier, et Durst junior blev julegave og så kom der gang i det.

Jeg har så været heldig at komme i kontakt med gode jernbanefotografer og lære af dem.
Senere kom jeg med i fotoklubber i Pajala og Vejen der diskuteredes billeder, man fik konstruktiv kritik og lærte om komposition.

En god jernbanefotograf som jeg ikke kan huske at have set er Erik V. Pedersen,  som jeg fornylig tog kontakt med for at få lov at bringe nogle af hans billeder på denne blog.

Erik V. Pedersens hjemmeside er værd at besøge: http://www.evp.dk/

Rangering ved margarinefabrikken, som det så ud da jeg var på ferie i Sønderborg 1958 og 59.

Foto: Erik V. Pedersen

Turen til Sønderborg gik i 1958 via Nyborg-Mommark, og  i 1959  via Fredericia-Bramminge-Tønder-Tinglev, hjemturen gik igen via Mommark

Det var vigtige jernbanebegivenheder som gav grunden til en livsvarig interesse.

En interesse der også har skaffet mange gode venner, at mødes på en perron og udveksle adresser kan være starten til et langt venskab. 

Og at falde på knæ og fri til sin kæreste på perron 2 i Borup kan føre til et godt og langt ægteskab.

Her ses hun på vej til toget i Frederikshavn, 

mere sne og vinter blev det senere da vi flyttede til Nordsverige.

 



 

Hector på omveje.

Der ledes stadig godstog ad Bothniabanen, den daglige graf for den forgangne dag viste at man kunne se en del ude ved Gimonäs mellem 11 og 12, altså afsted på min dejlige cykel og i god tid syntes jeg!
MEN bedst som jeg var ved at finde et godt sted ser jeg dette komme rullende, haster tilbage og flår kameraet op af tasken og når lige det her:

 Så var det lige det at jeg troede det var 4050 fra Holmsund.

Det var det ikke, det var 46510 sydfra der kom mere end en halv time for tidligt,

skarpt forfulgt af 7406, som jeg ikke fik noget billede af.

 I stedet kom 7409 sydpå mens jeg stod her og idet fjerne havde set de to

Hector-lok løbe om og sagernes rette sammenhæng gik op for mig.

Godstog på afveje.

Hej igen, ifølge den daglige graf kan man stadig se godstog på afveje via Bothniabanen.

I den anledning tog jeg en sen eftermiddagstur på cykel til Stöcke og fandt et ganske godt sted.

 Persontoget til Sundsvall (7415) kom næsten på sekundet, men det efterfølgende omledte godstog (46513) kom ikke til køreplanens tid ej heller de næste20 minutter så jeg cyklede hjem igen. 

For nu ikke at skuffe læserne er her et andet godstog i stedet, passende kort til en modelbane:

 

og her i en længere version på Umeå C

Tør man afsløre her, at man ikke er allermest interesseret i godstog

- nå ja der er jo undtagelser:

 

 

 

Der kan ske fejl.

Det går ikke altid som planlagt. På den seneste togfotoudflugt stod vi som nævnt syd for Vännäs og et femcifret godstog var nok stålpendlen så vi ventede pænt, vi havde udsigt til et dødningehoved som de svenske kontrolsignaler for jernbaneovergange kaldes, det lyste fast og jeg tændte for kameraet.
Da toget så nærmede sig ville kameraet ikke eksponere, det var i færd med at lukke ned  (spare strøm) - jeg havde tændt det for tidligt, så billedet af de 3 lok blev en fuser:

En anden fejl er at jeg vist havde lovet at fortælle hvor en Arriva LINT, NEGs T4 og en Mitropa spisevogn holdt til. Det glemte jeg men det er på  Niebüll NEG, en aften hvor jeg sad og lige så på NEGs webcam, kom LINT'en nok så nydeligt kørende forbi for at blive opstillet natten over,
og MITROPA-vognen stod på et sidespor da der var planmæssig dampdrift i 2009.

De karakteristiske bordlamper ses her.

 

En lille udflugt.

Nogle af vore gode venner fra Holland har været på besøg og udover de almindelige seværdigheder skulle Kees og jeg lige ud og se på nogle godstog, igen var den daglige graf til stor nytte.
Vi kørte ud over Sörfors og over til Brännland hvor the place had grown in så vi kørte videre og fulgte Kess' gode instinkt for spots.
Vi nåede lige ud på marken da 34302 dukkede op i det fjerne, så vi fik dagens motion med det samme.

 

Vi gik videre til denne pitoreske manuelle jernbaneoverskæring med selvbetjening.

Nu indventede vi 7173 fra Luleå:

 Videre mod Vännäs rundt om byen og syd for älven fandt vi dette sted:

 

Der var sporspærring syd for Vns til 10.30 men så blev det myldretid.

Først 4035. Så 5987:

 

Senere kørte vi ud til Gimonäs og efter frokost kom 46202 for tidligt:

Vi fortsatte lidt udad og klatrede op på skrænten og nød udsigten:

Og så kom dagens overraskelse, et godstog over Umeälven på Bothniabanen!!

Det omledte 4594.

Alt i alt en god og givende dag.

To pilsnere på et spor...

siden sidst

 og her er der billeder af det langsomt fremad skridende projekt.

Her er de 2 pilsnere og som man ser har jeg lavet en udpræget "flaskehalsstation",

for yderligere at gøre det svært er der planlagt en bevogtet overkørsel 

med Viessmann-bomme ved de to borede huller.

Vejen er smal, det er en cykel og gangsti, biler får ikke plads på mine hylder,

- og hvad skulle de også der, 

det er jo en modelbane i nutid og så kører bilerne ude på  omfartsvejen!

Efter at have pløjet en del tidskrifter og bøger om modelbane igennem

har jeg besluttet mig for at lime et lag kork og så lime sporene på det.

Øldåser fyldt med vand skal så sikre limningen bedst muligt.

Jeg har forstået at det er vigtigt at bruge elastisk lim for lyddæmpning,

så der er ikke brugt hvid trælim, men kontaktlim og Karlssons klister.

Nu er en del af hylderne nået til det stadium, hvor rigtig mange modelbaner befinder sig:

et korklandskab med nogle spor,

og her så den obligatoriske prøveopstilling af diverse materiel:

Nu rabler det da vist for ham tænker mange sikkert,

men disse 3 stykker materiel har befundet sig på samme station

i mindst en måned og for de tos vedkommende på daglig basis.

I baggrunden Åmål station som nu er placeret i Röbäck,

der har der aldrig været nogen station så jeg er ret frit stillet.

Bloglæserne kan jo fundere over de 3 stykker materiel og hvilken station.

Svaret gives i næste blogindlæg.

Hvorfor dog bruge begge spor..

..når man kan nøjes med ét.
En af de traditionelle cykelture, nej ikke helt, jeg kørte i forvejen for at fotografere tog på Östra og dér skulle hustruen og jeg så mødes for videre færd.

Først på sporet var 7423 Umeå C-Sundsvall kl.20.24-26:

 

Næste skulle så være 7491 fra Lycksele ank. 20.28 

Jeg var klar men hvad kom - en lilla X10 - hvad var det??

jo, 7475 fra Vännäs ank 20.42 og i samme spor.

Da jeg så var på vej for at møde hustruen vendte jeg om for at køre til den nederste indgang i stedet,

og hvad kommer så lige tilpas:

Så kom 7491 fra Lycksele og i samme spor, den skulle køre tilbage kl. 20.36, men er som det ses allerede nogle minutter forsinket. I baggrunden X10'en som er for tidligt på den og er annonceret i det andet spor, der var nok en fjktl der ikke havde helt rede på tågordningen, men han sidder jo også langt borte i Ånge.
 

 

 Jeg har tidligere fortalt at der her afvikledes megen trafik ved de 2 perroner, 

men man kan altså nøjes med én viser det sig.

 

 

Tid til tog.

Hvilken tid skal vore tog færdes i?
De fleste rejsende, de som i dag benævnes passagerer vil nok spontant udbryde: "Rettidigt!"
Vi der beskæftiger os med modelbane vil nok snarere tænke - ah i hvilken epoke? Netop!
Jeg er engang faldet over et amerikansk modelbanetidskrift, hvor rubrikken "Editors notebook" tager emnet op og redaktørens lange erfaring viser ham, at de fleste genskaber jernbanemiljøet fra da deres jernbaneinteresse begyndte; den tid hvor de var gamle nok til at rejse rundt og opleve jernbaner, men ikke gamle nok til at have stiftet familie og blevet stækkede i deres jernbanerejsende.
Hans kvalificerede bud er "som da man var 19 år" og det er nok rigtigt i mange tilfælde.
Det er altså ikke helt tilfældigt at mange idag kører epoke III og nu er i moden alder.
Heljans sortiment er også i høj grad tilpasset til denne målgruppe.

Hvis du ikke er stødt på epokebegrebet eller vil vide mere så gå til:
http://www.morop.eu/de/normes/index.html

Da vi levede i epoke III var en modelbane noget der så ca. sådan ud når den var som bedst:

Et sammenfoldet kødben i 2 etager, dekoreret med Fallerhuse og en solid investering i Märklin.

Man kunne også beundre udstillede anlæg som herunder. 

Jeg var der skam også i lige så tidstypiske klæder.

Idag ser epoke III mere realistisk ud:

Rigtig fint - men et lille hovsa for pakhuset, og traktoren er i mine øjne noget malplaceret.

Jeg var 19 år i epoke IV midt i periode a) med andre ord i 1971,

 et år der desværre mest huskes for de store sidebanenedlæggelser.

Heldigvis havde jeg i 1968 gennemkørt en meget stor del af det jydske jernbanenet,

og suppleret i 1969, også da på et 10-dages kort.

I påsketrafikken 1971 var der et firevogns lyntog klar til aflastning, det ses her forlade Kh,
bemærk at toget kører ud for stop-og-ryk-frem, der sprang en bremseslange på det ordinære tog lige ved afgang, så aflastningstoget blev sendt af sted så hurtigt som muligt efter nødopløsningen af det ordinære togs udkørselstogvej. På kystbanen var der endnu fred og ingen fare:

Men i  læseferien måtte jeg slippe bøgerne for tage dette billede med et varsel om fremtiden.

Prøvetog ved Kokkedal, som endnu er togfølgestation, men AM-signalet er på plads.

Jeg følger normen og på 1 kvadratmeter hylde vil en essentiel model af Sønderborg forhåbentlig snart tage form. Så essentiel som i epoke V vil den dog ikke blive.

En hylde-st.

Læs her først:   http://.gfmj.dk/artikler/hvorfor_bygge_anlaeg.php
Ja det er et stort og vanskeligt spørgsmål som jeg har brugt en del tid til at gruble over inden jeg nu endelig tager hul på det.  
Jeg har (næsten) altid leget med tog, der har dog været andre perioder ind imellem.
Det startede med trætog, mere bevidst blev det med solgrynspakkernes bagsidetog som man kunne klippe ud og klistre. Til dem tegnede min far stationernes spor på bagsiden af gamle lystryk.

Det fortsatte med et Brio trætog som var interessant i meget lang tid,

og som er så holdbart at barnebarn nummer to nu leger med det.

 Dog ikke så seriøst endnu:

Så er det næste tog mere seriøst, seneste skud på stammen kan vi vel kalde det.

Er han da blevet splittergal, hvad skal det forestille?

Er han ikke oprangeringsfanatiker?

Rolig, det er såmænd bare tog 993 i K77, Sønderborg-Fredericia.

Nå ja, bortset fra farven på postvognen som nok var Oceanblau-Creme og MO-vognens tag skulle vel være snavset grå-sort, men jeg har en svaghed for nyreviderede MO-vogne siden skoletoget.

Sønderborg er en dejlig by og stationen fra 1966 er lige til modelbanen.

Læs også gerne artiklen på side 207 om Køreplanskørsel.

http://www.signalposten.dk/signalposten.php?aar=1970&nr=6

Er der noget at sige til at den øverste hylde på mit tredækkeranlæg bliver baseret på Sønderborg?

Om andre fine hyldeanlæg kan man læse her:

http://styckler.blogspot.dk/2014/05/eget-ho-anlg-den-lille-station.html

http://www.sporskiftet.dk/forum/reolbanen-ii

http://www.sporskiftet.dk/forum/modeljernbaner/generelt/amagerbanen-p%C3%A5-en-hylde

Jeg arbejder videre på nederste hylde 

og har fået hjælp af datteren som har bygget Heljans "fucking Åmål" og en signalpost.

PS. Fucking Åmål var titlen på en kendt film om teenager-tristesse i en mindre svensk by.

Til filmen knytter der sig en vits:

-Far den der film som hedder fucking Åmål.

-Ja

 -Hvad betyder Åmål? 

Så meget om geografikundskaber i dagens Sverige ( og Danmark).

kun den ene vej

I Kristi himmelfarts ferien tog vi toget til Örnsköldsvik, her venter vi på Umeå östra.

Afgangstidspunktet skulle vælges med omhu da der var en hel del sporspærringer de dage.

Efter kl. 12 kunne vi dog blive befordret pr tog med 179 km/h til Ö-vik,

men så heller  ikke længre rejsende videre sydpå måtte tage erstatningsbus.

Men lørdag var der ingen pardon ingen tog den dag og meget lidt information, kun et højttalerudråb omkring den ordinære afgangstid om at der kørte erstatningsbus fra gate A.

billedet viser hvor meget information der herefter blev givet.

efter en trekvarters tid dukkede en fin og skiltet bus op,

med to søde unge konduktøser undskyld "ombordare" hedder det nu,

de kunne desværre ikke få billetmaskinen til at virke så rejsen blev billig, 

i Hörnefors kørte vi den forkerte vej ind i byen og så kunne buschauføren

(eller hedder han driveren nu? )  ikke få gearkassen til at virke.

Hans support ringede tilbage og bad ham slukke og tænde igen - 

og se bare nu kunne vi komme videre, 

og de der skulle videre nordpå nåede også deres forbindelse:

Nu er jeg så nået til et nyt emne - modelbane.

Her ses embryoet til stationens nordlige indkørsel.,

Der er boret huller til bomdrev (Viessmann),

underliggende sporskiftedrev fra samme firma.

De lyder ovenikøbet helt rigtigt.  

Inspiration til dette stykke har jeg hentet i Süderbrarup:

Desværre kunne jeg ikke gengive det her helt, 

der er ikke alverdens plads på en ABC-hylde.

Men her ses museumsbanetoget til Kappeln 

som her består af  ex.DSB og ex.DR lok, norske og svenske vogne!

den ordinære trafik afvikles med LINT der krydser en gang i timen.

Jeg blev som  sagt inspireret af miljøet og kunne til og med finde en sporplan på nettet.

Rationaliseringen nåede frem hertil i 2008 og det karakteristiske sporkryds

blev erstattet af to sporskifter, alle spor pånær spor 1 og 2 er revet op.

Udfordringen består i at her afvikle så interessant trafik som muligt.

Jonas har foreslået at trafikselskabet der driver banen bør hedde ABC REOLIA.

Selskabet vil også drive trafik på højere niveau, herom senere.