Nordpilen gik så vidt jeg husker som togdel i Jämtlandstoget Östersundaren, og videre fra Ånge som sove- og liggevognstog til Boden. Der ankom man tidligt og der var omformering af toget.
Bageste del af toget blev tilkoblet en Da og en lokalvogn til Luleå:
Fra Luleå ankom lokaldelen til Narvik med serveringsvogn trukket af en Ma og Luleåtoget afgik.
Her er Ma 827 som trak toget fra Ånge til Boden, toget fra Luleå bliver rangeret forpå stammen.
Toget kører nu videre nordpå, i Murjek står fjeldvandrerne af og fortsætter med bus til Jokkmokk
Siden passeres "geografiska polcirklen" loket giver signal ved passagen, som der stod i køreplanen.
Selv stod jeg af i Gällivare og tilbragte et par dage der med at se på malmtog med mere.
Inlandsbanen har sit endepunkt i Gällivare og her er formiddagstoget ankommet i spor 4:
Den videre færd gik til Kiruna, det foregik med Bt 9820, som kun var lokalt bekendtgjort. Stationsforstanderen i Gällivare kom dog og syntes at jeg skulle tage Nordpilen, men jeg insisterede på det hyggelige og lidt exotiske blandettog, der standsede efter behov undervejs.
Man kunne aftale med lokføreren om eventuelle stop på linjen ved fiskevand eller bærsteder.
Ved ankomsten til Kiruna kom der et tilsvarende tog fra Narvik, Bt 9831:
Fortsættelse følger i næste indlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar