Da solen skinnede passende meget og den daglige graf viste to godstog der krydsede på Gimnonäs cyklede jeg derudad. Via Ön og op på Kolbäcksbron der ses indkørselssignalet til Gimonäs vise kør, et hurtigt kig på lommeuret (alias min mobiltelefon) sagde at jeg skulle vente og tage billedet fra broen, det var den rigtige beslutning og her er billedet:
Hectorails ex SJ RC3 1054 og 1046 og en T43. Rc3'erne har nu litra 143.
Dieselloket er "Bullitt" 841 002 ex T43 228.
Dieselloket er "Bullitt" 841 002 ex T43 228.
Jeg fortsatte så til et sted hvor man kunne få et billede af det krydsende tog, men der var ikke noget tog endsige tegn på at det skulle komme.
Efter at have afleveret to udrangerede stegepander på den fine genbrugsplads kørte jeg mod byen.
Ved broen over banen ved Umeå Östra var der udkørsel mod Umeå C
og her passerer Hectorrails tog med MGVs 185 642 Umeå Östra,
lige hvor det gamle holdested Öbacken lå.
Apropos elektrisk drift og miljø, så skal der indsættes 8 elbusser på linje 9.
Man har derfor bygget en ladestation i Röbäck:
og her strømskinnerne:
De er anderledes end dem man i et par år har haft til lufthavnsbussen:
Desværre var det en vikarbus - jo det hedder den faktisk.
Den ordinære har de sødeste små pantografer.
Eldrift på linje 9 påbegyndes i august, men der er allerede nu prøvekørsler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar