mandag den 29. juni 2015

En tur nordpå.

En lille uges rundtur i Norrbotten er til ende. 
Det var ikke en jernbanerejse, men lidt ferroviale indslag blev det til. 
Først for sent fra frokosten til krydsningen i Abisko Ö, men stationen er blevet fin og moderne.


 Oppe ved Låktatjåkka trinbræt gik vi lidt opad og se hvor belejligt der lige kom et malmtåg:

 
Dagen efter ved Kalixfors var der et lidt ældre tog og en ældre bro:




tirsdag den 9. juni 2015

To SCA tog der ikke krydsede.

Det er blevet juni og i morgen får børnene sommerferie.
Da solen skinnede passende meget og den daglige graf viste to godstog der krydsede på Gimnonäs cyklede jeg derudad. Via Ön og op på  Kolbäcksbron der ses indkørselssignalet til Gimonäs vise kør, et hurtigt kig på lommeuret (alias min mobiltelefon) sagde at jeg skulle vente og tage billedet fra broen, det var den rigtige beslutning og her er billedet:


Hectorails ex SJ RC3 1054 og 1046 og en T43. Rc3'erne har nu litra 143.
Dieselloket er "Bullitt" 841 002 ex T43 228.

Jeg fortsatte så til et sted hvor man kunne få et billede af det krydsende tog, men der var ikke noget tog endsige tegn på at det skulle komme.

Efter at have afleveret to udrangerede stegepander på den fine genbrugsplads kørte jeg mod byen.
Ved broen over banen ved Umeå Östra var der udkørsel mod Umeå C

og her passerer Hectorrails tog med MGVs 185 642 Umeå Östra,
 lige hvor det gamle holdested Öbacken lå.
Apropos elektrisk drift og miljø, så skal der indsættes 8 elbusser på linje 9.
Man har derfor bygget en ladestation i Röbäck:



og her strømskinnerne:


De er anderledes end dem man i et par år har haft til lufthavnsbussen:


Desværre var det en vikarbus - jo det hedder den faktisk.
Den ordinære har de sødeste små pantografer.

Eldrift på linje 9 påbegyndes i august, men der er allerede nu prøvekørsler.