lørdag den 23. november 2013

For 35 år siden.

Vi er nu nået til 1978, nu blev det lidt svært med billeder,
den 10. september 1977 flyttede vi til Norrbotten.
Her er et billede fra turen nordpå, taget i de tidlige morgentimer
muligvis i Mellansel, Norrlandslok litra Ma med godstog.

Vi bosatte os nord for polarcirklen 110 km øst for Gällivare,
der var sne og mørke samt langt til jernbane,
antallet eksponerede billeder sank katastrofalt.
I januar 1978 tog jeg dette billede af signalanlægget i Övertorneå.


Men det blev sommer og lysere tider, faktisk lyst døgnet rundt fra maj til august.
Her et billede fra Kiruna med "smalsporsloket" Rc2 1067,
det var på den tid da Rc ikke måtte komme nord for Kiruna,
der var lokskifte til Da som sammen med Dm3 var enerådende i det vejløse land nord for Kiruna.
Snart blev der dog anlagt vej til Narvik
og nu er stationen flyttet på grund af underminering af en stor del af Kiruna.
Underminering skal tages helt bogstaveligt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar