torsdag den 15. december 2011

Der er Hector..

Det der med at fotografere godstog er "a very chancy buisness"

 Bedst som man venter på et af de evigt forsinkede Øresundstog kommer det lovende budskab:
PAS PÅ GENNEMKØRENDE TOG, og så render man over på den modsatte perron et voila
der er Hector:

 Ude på cykeltur og jeg står en tid syd for Lk, I-signalet går på "kør igennem" og der er Hector igen.


Malmö C, et rutinemæssigt blik på afgangs- og ankomsttavlen, jamen der kommer Hector jo igen:

Man har jo lov at være heldig af og til. Må lykken atter stå mig bi, thi jeg skal ud og køre med DSB.

onsdag den 9. november 2011

Verkehrshistorischer Tag 3

Jeg var vist længe om at spise frokost, men her kommer fortsættelsen på en god dag:
Hen til Berliner Tor, der kom DT1-sættet der er ombygget til partyvognen "Hanseat", Desværre var der ingen ølservering, man har indført alkoholfri zone i Hamburger U-bahn fra 1. september i år. På den anden side krævede det varme vejr også vand eller saft for at få væskebalancen i orden.
Jeg stod af i Ohlsdorf for at se lidt på den station, hvor S-bahns værksteder ligger og hvor togene til Poppenbüttel og Flughafen deles og samles. Jeg var heldig der blev netop rangeret et togsæt ud: 
 Her findes også den fysiske forbindelse mellem S-bahn (DB) og U-bahn (HHA) :
Sådan en niveauforskel med sådan en bakke ville aldrig forekomme i virkeligheden, det ville man nok få at høre hvis man havde lavet det på en modelbane.
Nu appelerer ideen om en U-banestation i model ret meget til mig, så jeg har foretaget nogle feltstudier.

mandag den 17. oktober 2011

Verkehrshistorischer Tag del 2

Ja og så kørte vi i adstadigt tempo gennem diverse stationer langs havnen og til Berliner Tor.
Bemærk hvor pænt det indre er restaureret her i vogn 220. Turen gik så tilbage og i Norderstedt Mitte var der omstigning til AKNs "rote brummer" med en veltalende guide ombord, vi kørte så ad denne moderne privatbane til Eidelstedt, her var der omstigning til S-bahn.


Mens vi ventede på ET 171 082 gjorde AKN skinnebussen sig klar til at køre tilbage og der passerede en lille hilsen hjemmefra i form af ICE toget fra Århus.

Turen gik så videre med S-bahn til Hamburg Hauptbahnhof hvor ET 171 rangerede ud på vendesporet.
Her var der så spisepause for undertegnede.  

torsdag den 6. oktober 2011

Verkehrhistorischer Tag

Allerede for cirka et år siden bestemte jeg at jeg ville til Hamburg når det blev Verkehrhistorisches Tag 2011,længe var der intet nyt på hjemmesiden eller fra billetbestillingen som var kontaktet pr. mail.
Dog jeg bestilte en retur til Hamburg og se blot da jeg var ved at give op kunne jeg læse på http://www.bahninfo-forum.de/ at der ville ske noget samme aften. Jeg fik dem til at sende en fahrbillet og jeg opnåede at få den der var nummer 0001, kan hænde den bliver et samlerstykke.
På siden: http://www.verkehrshistorischer-tag.de/index.html kan man se programmet for søndagen, da U-bahn ligger mig nærmest drog jeg til Kellinghusenstrasse og allerede på Hauptbahnhof Süd kunne man se fototasker og VHT-brochuren der stak op af lommen på diverse trainspottertyper.
Først på banen var DT1 ombygget til partyvogn
Så blev der en times ventetid hvor der hvert 10. minut kom 4 ordinære tog og udvekslede passagerer.

Jeg var faktisk meget heldig, en DT3 med original front, kræs for kendere.

Men højdepunktet var alligevel 3 varianter over et tema af mellemkrigsvogne.
Bitte einsteigen - sonderzug nach Berliner Tor zuurückbleiben bitte! Türen schliesen!
afgangsfløjt og derud'a.

søndag den 18. september 2011

Sommerens tog

Mx på vej til Grindsted passerer Vejen.
Så er vi taget nordpå, nattoget til övre Norrland kører via Gävle-Ånge-Mellansel-Örnsköldsvik, dér foretages omløb før der køres videre ad den nyanlagte Bothniabane, den fortsætter gennem tunnelen tilhøjre i billedet, til venstre for loket ses relæskuret for stationens sikringsanlæg, der er ingen signaler kun tavler med pil på da det er ERTMS 2 strækning, det er ikke uden indkøringsproblemer og GreenCargo har nægtet at køre på banen før det fungerer bedre. Vi var dog heldige og kom hurtigt til Umeå Östra en flot ny station, Umeå C er under ombygning men har nu fået trafikken tilbage.
http://www.ertms.com/ kan du læse mere om signalsystemet der også skal indføres i Danmark, http://www.webbkameror.se/byggkameror/trafikverket/umea/umea_2_640.php viser Umeå C nu

Webbkamera i Umeå, Botniabanan

tirsdag den 16. august 2011

held i uheld

Railway is a very chancy buisness, udtalt af en BritishRail mand på Haymarket station en sen aften i 1973 og det er så sandt,
følgende var de givne tider:
15/8
CG 6130 (MY 800)
Fa 18.30
Lk 18.58-20.25
Bm 21.09


CM 6133 (MY 0)
Bm 22.30
Kd 23.02
Fa 23.20
Altså indtog jeg fotoposition øst for Andst fhv station lige i tid til toget fra Århus ankomst Vn 20.17, lyset var rigtigt etc etc.  

Lidt efter det forventede tidspunkt for CG 6130 hørtes en hostende MY-lyd bag mig - jeg vendte mig om, mod solen, og ser CM 6133 nogle timer for tidligt mildt sagt, nå det blev nu til et billede:

 det var en smal bro så jeg fik da noget der lignede lidt:

Man bemærker det fine nylagte spor.
Dagens MY passerede Vn planmæsigt:
CM 6132 (MY 0)

Fa 17.50
Kd 18.06
Bm 18.43

søndag den 7. august 2011

aktuelt banearbejde

Undskyld der er blevet så langt mellem indlæggene, men nu kommer der til gengæld noget helt aktuelt.
Denne weekend er strækningen Lunderskov- Vejen lukket pga. banearbejde og igår tog jeg min gode cykel for at se på det.
Lige øst for Andst fhv station kunne man se aktivitet:
Yderligere mødte jeg der en mand fra Spitzke som fortalte, at de kom fra et arbejde ved Tjæreborg og skulle siden videre til Frederikshavn for at udskifte 75 km spor.
Cykelturen gik videre til Lunderskov, der kunne man konstatere at det højre spor mod Vamdrup var aflyst og der rangeredes ud på venstre spor:

På det venstre spor mod Esbjerg stod Spitzkes tog helt i skoven(skyggen):

Driften Esbjerg-Vejen foregår med MR-skramlekasser der vender på spor 1 i Vejen, her er tale om det nye spor 1 tidligere spor 2! Bus Vejen-Kolding.

mandag den 2. maj 2011

DSB premier/först/erste

Her kommer så omsider fortsættelsen på Göteborgrejsen, nu er det tid til hjemrejse og fra dette spor er SJs ICtog til Malmö annonceret, nogle spor længere væk står godt nok en SJ X31 og ser vældig meget ud som et ICtog.
Nu kommer det endelig der er hele 3 minutter til afgang.
 Køremanden lister sig ind og aner uråd da han ser det ventende personale, stopper for en sikkerheds skyld og spørger sig for, hvor pinligt det var konkurrentens tog han kom med, personalet ber folk om at gå over til det tidligere nævnte SJ-tog, ingen yderligere information forekom. Ringe.
Her er der problemer, for nogle år siden lanceredes begrebet DSB 1' (med  udtalevejledning i en tilhørende annoncekampagne).
Nu er jeg blevet i tvivl, skal det udtales med et skånsk skurrende R, et skotsk rullende R eller et dansk R med grød i stemmen, undskyld gråd i stemmen.

søndag den 3. april 2011

Som M. Hulot på ferie

Altså Kh, se bare her er der mulighed for at jage passagerer til ikke mindre end 4 tomme spor hvor der kan tænkes at komme tog.

Hustruen og jer har netop været med toget til Göteborg og retur - med SJ.
Det var dog lige ved at gå galt for toget fandtes ikke på afgangstavlen og i Sjs rejsebutik sagde de glade og fro  at toget var indstillet og vi skulle tage Øresundtoget til Malmö.
Vel nede på perronen testede vi informationsniveauet ved at spørge en mand med grøn vest og teksten INFORMATION, han anede intet om det tog og gjorde sig heller ingen ulejlighed , ingen højttalerinformation forekom og vi hærdede rejsende tog til Malmö. Den skånsktalende tågvärd vidste hvad der skete og annoncerede ICtog til Göteborg fra spor 5 da vi ankom til Malmö C low level.
Her ses det tomme spor 5, således forblev det og der annonceredes afgang fra spor 3a, lemmeltog til spor 3 hvorefter der annonceres at toget skal gå fra spor 2a, her er skiltet ankommende tog fra Göteborg, lemmeltog op og ned til næste perron, her ankommer et loktrukket togsæt med destinationsskiltning Göteborg men til spor 2 b, nå vi entrer i god tro og konduktøren råber over togets højttaler at dette tog kører ingen steder, ud igen og så kommer et X31 af dem SJ endnu råder over til spor 2a. 20 min forsinket afgik vi og det undskyldtes med signalfejl. Hustruen var furiosa.
Som man kan se er det lykkets at sætte to billeder på bloggen måtte de blive der og for ikke at friste skæbnen kommer fortsættelsen på historien í et nyt indlæg.

søndag den 27. marts 2011

Kh kaos

 Den anden dag tog vi til Hørsholm og Hillerød, vi ankom til København H med et IC som havde slutstation Østerport fvb. Helgoland. Men som oftere og oftere var der en vis grad af kaos på Kh, første ledetråd var et umotiveret IC3sæt på et spor ved siden af indkørselstogvejen til spor 1.
Vi havde netop besluttet at køre med til Østerport og efter toget var stoppet blev der meddelt at kun ER-sættet fra Odense ville fortsætte til Østerport. vores MF-sæt skulle nu være bageste del af IC-lyn ordinær afgang 2 minutter senere, det er vist det der i U-bahn sprog hedder "kurzkehren". Det tidligere spottede MF-sæt bakkede til og vi banede os vej ud gennem de ventende passagerer til IC-lynet, skyndsomt fortrak vi til spor 3 og kom videre før resten af vort tog endsige havde tanker om at fortsætte mod Østerport.

Københavns Hovedbanegård er trang og dens kapacitet er hårdt belastet, den fylder 100 år iår.

Jeg er lige nu meget sur på blogprogrammet som nu 2 gange har smidt resten af billederne i indlægget væk og slet ikke vil samarbejde om at sætte dem ind en 3. gang, så jeg lader dette indlæg stå  med risiko for at det bliver mit sidste
GRRRRR.










tirsdag den 22. februar 2011

På nye spor men kun delvis.

Velkommen i februar 2011, ja endelig blev det så til en togrejse igen
Hustruen og jeg tilbragte uge 7 traditionen tro i Umeå (Röbäck), denne gang stod vi af på Umeå Östra da der er større ombygningsarbejder på Umeå C.
 Man har så bygget en fin station ved Universitetssygehuset og planlagt at køre på den fine nye Bothniabane fra Örnsköldsvik, men nej jeg fik ikke lejlighed til at premierekøre på den fordi det fine nye signalsystem volder problemer, 
så mange at Green-Cargo og SJ ikke vil køre på banen før det fungerer bedre, der er ikke ydre signaler på banen, men her fandt jeg et og jeg var heldig - der kørte lokale tog Umeå- Övik.  Der kom tilmed et godstog til Holmsund.
Jeg må så trøste mig med at have premierekørt Citytunnelen under Malmö på denne tur som iøvrigt gik planmæssigt i modsætning til hustruens julerejse.